Måske er du stødt på ordet Keto før, når du har søgt på opskrifter eller viden omkring kost og kostomlægning eller slankekure.
Keto er stille og roligt begyndt at blive mere og mere populært herhjemme i Danmark.
Det betyder at der også hele tiden kommer flere opskrifter, bøger, blogs osv. om emnet. Hvis keto er ketogenic diet er helt nye begreber for dig, så læs med her.
Keto minder om LCHF
Keto handler om at spise på en måde så kroppen bliver bragt i en tilstand man kalder ketose.
Måske har du allerede stiftet bekendtskab med LCHF, altså Low Carb High Fat diæten, hvor man undgår så mange kulhydrater som muligt og i stedet for øger fedt indtaget.
Keto diæten tager skridtet videre og reducerer indtaget af kulhydrater endnu mere.
Dette skal bringe kroppen i en tilstand, hvor den til sidst kun tærer på fedtet frem for at køre på kroppens reserver af kulhydrater, og dermed skabe et endnu hurtigere vægttab.
Mange fordele ved keto
Keto er som sagt blevet yderst populært fordi det skulle være en ekstra hurtig metode til at opnå et godt og varigt vægttab, men udover det så er det at være i ketose også sundt for kroppen på mange andre måder.
Bl.a. skulle det kunne give dig:
- Bedre fordøjelse
- Bedre søvn
- En anti inflammatorisk virkning på kroppen
- Øget mentalt og fysisk overskud, grundet et stabilt blodsukker.
Dette er kun nogle af fordelene, udover vægttabet, ved den ketogene diæt, der er mange flere, men det kan være meget individuelt fra person til person, hvilke fordele man oplever ved at lægge sin kost om.
Derfor er det bedste du kan gøre selv at prøve dig frem.
Er keto noget for mig?
Den ketogene diæt er ikke noget for alle, men som udgangspunkt burde du sagtens kunne prøve den af, for at finde ud af om det er en kost du kan leve med.
Hvis du har diabetes kan det dog ikke anbefales pga. det påvirker blodsukkeret, ligesom hvis du dyrker intens sport flere gange om ugen, her har du nemlig brug for kulhydraterne.
Ammer du kan det heller ikke anbefales, da kroppen bruger kulhydrater til mælkeproduktionen.
Men derudover kan du frit gå i gang. Mest af alt handler det om at skære sukker og kulhydrater væk.
Du må altså gerne spise masser af:
- Kød, fisk og æg
- Nødder og grøntsager
- Mejeriprodukter og fedt
- Mørk chokolade på over 90%
Jo mere du holder dig til diæten jo hurtigere kommer din krop i en tilstand af ketose, hvor den begynder at forbrænde fedt hurtigere.
Skriv et svar