Lasagne er en af mine livretter. Retten er super nem at lave, og så kan man variere den med forskellige grøntsager, hvis man ønsker det.
Den grundopskrift jeg benytter, finder du herunder. Med den kan du altid tilsætte hvad du nu synes i skal ha at spise.

Ingredienser
- 500 g. hakket oksekød
- 1 ds. ds. hakkede tomater
- 1 lille ds. tomatpure (70 g.)
- 1 stk. løg
- 1-2 fed hvidløg
- 2 tsk. basilikum
- 1 tsk. oregano
- 1 tsk. timian
- olie til stegning
- Lasagneplader
- Salt og peber
- ½ portion Mornaysauce
- Evt. revet ost til toppen
Sådan gør du
- Pil og hak løg og hvidløg, og svits dem i lidt olie i en gryde.
- Tilsæt hakket oksekød og brun det godt af i gryden.
- Tilsæt de hakkede tomater, tomatpure og krydderier.
- Smag sovsen til med salt og peber, og evt. ekstra krydderier.
- Skru ned på lav varme og tænd ovnen på 200 grader.
- Nu er det tid til at lave Mornaysovsen. Klik på linket for at få opskriften.
- Tag et ildfast fad, og smør det evt. med lidt olie/smør, inden du skiftevis ligger et lag kødsovs, mornaysovs og lasagneplader. Forsæt der ikke er mere sovs. Der skulle gerne blive 3-4 lag.
- Bag lasagnen i ovnen i 20 minutter, hvorefter du drysser revet ost ud over den. Bag den færdig i yderligere 20-25 minutter.
- Når lasagnen er færdig, skal den stå og køle af i 5-10 minutter inden servering. På den måde bliver den mere fast og nemmere at skære i.
Noter
Lasagnen kan serveres med flütes og grønt salat.
Er der rester tilbage, kan det fint fryses ned.
Sundere version af lasagnen
Ønsker du en lidt sundere lasagne, kan du gøre lidt forskelligt. Du kan starte med at bruge grove/fuldkorns pastaplader, i stedet for de almindelige. Derudover kan man hakke forskellige grøntsager og blande i kødsovsen. Jeg har ofte blandet majs og groftrevet gulerødder i. Det er en nem måde at få lidt ekstra grønt lokket i børnene. Man kan også undlade mornaysovsen.
Skriv et svar