Banankage er klassiker i det danske køkken. Man ved faktisk ikke rigtigt hvor den stammer fra, men man har fundet beviser for at den eksisterede i oldtidens Rom. Så det er nok ikke kun i Danmark at det er lidt af en klassiker. I Kina, Indonesien og Vietnam er banankage meget udbredt, dog i nogle lidt andre varianter end vi en vant til herhjemme. Derudover er banankage godt for madspild: Når bananer begynder at blive overmodne og brune, smider man som regel dem ud – men det er faktisk når de er overmodne, at de er bedst til banankage, da de tilføjer ekstra sødme til kagen. Så smid dem endelig ikke ud.

Ingredienser
Banankage
- 3 stk. Æg
- 170 g. Sukker
- 2 tsk. Vaniljesukker
- 125 g. Hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g. Smeltet smør
- 2-4 stk. Moste bananer
Glasur
- 100 g. Mørk chokolade
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af.
- Lav en luftig æggesnaps af æg, sukker og vanilje
- Bland herefter mel og bagepulver i æggesnapsen lidt af gangen skiftevis med det smeltede smør.
- Til sidste vendes de moste bananer sammen med dejen. Her kan man selv justere mængden af banan, alt efter hvor meget den skal smage af banan. Jeg har skrevet 2-4 bananer i opskriften, men man kan sagtens bruge 5 hvis man har lyst.
- Hæld dejen i en smurt franskbrødsform (ca. 1 liter) og bag kagen nederst i ovnen i ca. 55 minutter ved 175° uden varmluft.
- Når banankagen er færdigbagt, skal du hælde den ud på en bageriste og lade den køle af.
Pynt/glasur
- Ønsker du chokoladeovertræk på kagen, skal den være helt kold inden du smører det på.
Ofte stillede spørgsmål om Banankage
Hvordan bør man opbevare sin banankage?
En banankage kan holde sig i flere dage ved stuetemperatur. Sætter du den i køleskabet, bliver den kedelig og tør. Til gengæld kan den holde sig længe hvis man fryser den ned. Og luner man den i ovnen lige inden servering, så er den rigtig lækker.
Hvad serverer man til banankage?
Man behøver ikke at servere noget hvis kagen er til kaffen, men skal banankagen serveres som en slags dessert, kan man lave en vaniljecreme til og/eller nogen friske bær.
Skal der glasur/chokolade på banankagen?
Det er lidt op til dig og dit humør. Personligt er det meget forskelligt om jeg smører smeltet chokolade på kagen når jeg bager den.
Skal bananerne være overmodne?
De SKAL ikke være overmodne, men du får det bedste resultat hvis de er. De overmodne bananer giver lidt ekstra sødme til kagen, som gør den ekstra lækker.
Kan jeg benytte en bradepande i stedet for springform?
Ja det kan du sagtens, men bagetiden kan godt ændre sig. Og hvis du benytter en bradepande, skal du nok lave en dobbeltportion.
Skriv et svar