Amerikanske pandekager, eller Brunch-pandekager, er noget som vi hos os spiser næsten hver søndag morgen. Alting skal ikke gå op i sunde opskrifter, og en gang i mellem må man gerne forkæle sig sig og familien lidt. Og det gør vi altså om søndagen hos os Men det er ikke kun hjemme hos os at man finde amerikanske pandekager – de er fast inventar på alle brunch-buffet på caféer, restauranter og private hjem.

Ingredienser
- 2 stk. Æg
- 2½ dl. Mælk
- 2½ dl. Mel
- 2 spsk. Sukker
- 1 tsk. Bagepulver
- 1 knsp. Salt
- Lidt smør til stegning
Sådan gør du
- Del æggene, så du får blommer og hvider hver for sig.
- Pisk mælk og æggeblommer sammen.
- Tilsæt mel, sukker, salt og bagepulver, og rør det godt sammen.
- Hæld æggehviderne op i en ren skål og pisk med et piskeris til hviderne er helt stive. Du skal kunne vende bunden vejret på skålen, uden at hviderne falder ud.
- Vend forsigtigt æggehviderne i dejen, uden at slå luften ud af den.
- Nu skal du stege de amerikanske pandekager på en pande med en lille klat smør til hver.
Hvad serverer man til amerikanske pandekager?
Normalt hælder man lidt ahorn sirup over en lille stak pandekager, inden man serverer dem. Men man kan spise hvad man vil til dem. Det kunne f.eks være:
- Syltetøj
- Karamelsirup
- Kompot
- Nødder
- Bær
- Frisk frugt
Ja det er jo kun fantasien som sætter grænserne her.
Skriv et svar